Grandækning på kirkegården

oprettet d. under Kirkegården

Grandækning på kirkegården
Grandækning på kirkegården
Grandækning på kirkegården
Grandækning på kirkegården
Grandækning på kirkegården
Grandækning på kirkegården

Grandækning på kirkegården er en tradition der går 100 år tilbage. Først var det for at forlænge graverens arbejdsperiode. Det havde samtidig den praktiske funktion, at grandækningen beskyttede frostfølsomme vækster på gravstedet. Og ikke mindst giver grandækningen jo kirkegården nyt liv i en ellers lidt trist periode hvor intet andet gror og hvor pårørende måske samtidig har ekstra meget brug for at komme på kirkegården og mindes hen over julen.

Det er nu et stykke tid siden, vi har afsluttet arbejdet med grandækning på de kirkegårde, vi passer. Vi udfylder graverfunktionen på kirkerne i Agedrup, Korup, Ravnebjerg og Ubberud. I nogle tilfælde udfører vi også den administrative del af graverfunktionen. Vi er ikke involveret i de kirkelige handlinger. 

Grandækningen er udført med Nobilis og Normansgran samt fyrretoppe. Hvis man vil gøre lidt ekstra ud af grandækningen kan den forfines til et rent kunstværk ved at anvende buksbom, kristtorn, ceder, thuja eller cryptomeria. 

Det er udelukkende op til gartnerens fantasi at lave grandækningen. Vores gartnere Bendt og Jesper fortæller, at de lader sig inspirere at gravstedets udtryk og bruger den pynt der findes i naturen og hvad der lige er i nærheden. F.eks. kogler og pilekviste.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar