Covid-19: Vi holder virksomheden åben, læs mere her

 

Det brune guld

oprettet d. under Havearbejde

Det brune guld
Det brune guld

På Agedrup Kirkegård er vi i gang med at suge de sidste blade op før grandækningen. Det giver annledning til at tænke lidt over, hvad vi skal stille op med bladene i vores haver. 

Vi hører ofte, at folk er trætte af at rive blade sammen. Bladene bruges endda som et argument for ikke at plante træer og for at fravælge bøgehækken. Det er en skam, for blade er guld værd for haven og den nemmeste og mest naturlige vej til forbedring af havejorden. 

Lad bladdækket blive liggende i havens bede. Hvis der er mange, smides en skovlfuld muld hen over bladene, så de ikke flyver. De vil så ligge og formulde hen over vinteren. Derved virker bladene som gødning og samtidig forbedres jordstrukturen. 

På græsplænen kan bladene dog gøre skade, hvis de ligger i et for tykt lag. Riv derfor bladene sammen her og smid dem i bedene. 

Hvis du har en skovhave - og dermed virkelig mange blade - kan du lave en god ukrudtsfri bladmuld ved at fylde bladene i sorte sække og lade dem kompostere der. Du skal blot sørge for, at bladene holdes fugtige, for eller sker der ingen formuldning. 

Her på kirkegården suges bladene op i en kompostkværn. Bladene fylder derved mindre og hvis man efterfølgende vil bruge kompostere bladene, sker komposteringen hurtigere. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar