Covid-19: Vi holder virksomheden åben, læs mere her

 

Covid-19: Vi holder virksomheden åben

oprettet d. under Havearbejde, Haveindretning, Kirkegården, Firmaets drift, Anlæg af have

Covid-19: Vi holder virksomheden åben

Information til vore kunder og andre interesserede.

Alles hverdag ser lige nu anderledes ud end den plejer. Myndighederne informerer på fineste vis om de retningslinjer, som vi skal følge. Trods det, kan det være svært at vide, hvad som er rigtigt at gøre. Hverdagen hos os er naturligvis også påvirket af de forholdsregler, som vi har taget, for at være med til at mindske smittespredning.

MEN VI HAR VALGT AT HOLDE VIRKSOMHEDEN ÅBEN.

Vores gartnere arbejder udendørs, hvor smitterisikoen er mindst. Derfor synes vi, at det giver mening, at vi fortsætter vores arbejde og holder gang i samfundets hjul så godt vi kan. Du kan støtte op ved at lade os udføre dit havearbejde præcis, som du ville gøre uden corona-udfordringerne.

Vi sidder klar ved telefon og pr. mail for at tage imod din henvendelse, og vi aflægger kundebesøg udendørs som normalt. Blot holder vi afstand. og følger myndighedernes råd for hensigtsmæssig adfærd, når mennesker mødes.

Vi følger myndighedernes udmeldte anbefalinger. Det betyder bl.a. at:

Vi sikrer god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd således:

  • Gartnerne arbejder udendørs med handsker når de anvender maskiner og håndredskaber
  • Alle medarbejdere har sæbe og desinficerende håndrens med sig
  • Der arbejdes alene eller i teams af max. 3 medarbejdere
  • Vi holder afstand til hinanden og vores kunder
  • Vi arbejder på vores kunders grund og er derfor opmærksomme på at tage ekstra meget hensyn til både vores virksomheds, medarbejderes og jeres personlige grænser og tiltag i denne tid.
  • Vi informerer vores medarbejdere om, hvordan de bedst holder sig sunde og raske og dermed undgår at blive smittet.

Til alle jer som har bestilt arbejde hos os, kan jeg oplyse at:
VI KOMMER SOM LOVET.
Også på de faste aftaler som er indgået i sidste vækstsæson eller tidligere

UDFØRES ARBEJDET SOM AFTALT.

Jeg ønsker jer alt godt derude og vil opfordre til, at vi alle tænker på det, som vi gerne vil have nemlig et sundt og godt helbred, så der bliver mindst muligt tankekraft tilbage til corona.
Brug naturen og mærk foråret, som dag for dag gør det skønnere at være derude.

Jeg tillader mig at gøre opmærksom på, at hos Anlægsgartner Th. Skov Larsen er missionen at skabe grundlag for at mennesker kan nyde at være udendørs, så hold jer ikke tilbage, hvis vi kan hjælpe med rådgivning eller kreative input.

Jeg ser mig nødsaget til at tage forbehold for de ændringer der evt. kan komme på baggrund af corona-situationens udvikling.

Bedste hilsner
Marianne Larsen
Direktør


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar