Covid-19: Vi holder virksomheden åben, læs mere her

 

Den nemme have

oprettet d. under Havearbejde

Den nemme have
Den nemme have

Den nemme have er meget efterspurgt. Men findes den virkelig? Og hvad menes der egentlig med "den nemme have"? Skal den være nem i forhold til tidsforbrug eller i forhold til plejeteknisk niveau? Mange er ikke kede af at slå græs i tre timer. Man kan "tage hovedet under armen" og alle kan finde ud af det. Men det er tidskrævende og det skal gentages uge efter uge i sæsonen.

Vi giver her nogle råd til hvordan man skaber den nemme have. Og den kan sagtens samtidig være spændende!

  • Græsplæne uden forhindringer.
    Sørg for at græsplænen har en regulær firm og at der ikke er mange fritstående træer og buske på plænen, som man skal køre uden om under græsslåningen.
  • Etabler bunddække.
    Hvis jorden er bar, er der plads til, at ukrudtsfrø kan spire og det giver en masse lugearbejde. Vælg gode bunddækkeplanter (ud fra jordbunds-. lys- og fugtforhold) og plant tæt, så planterne lukker bunden så hurtigt som muligt. Derefter er der kun ganske lidt lugearbejde. 
  • Hækklipning minimeres.
    Hvis der er plads til det, vælges en fritvoksende hæk i stedet for en hæk der skal klippes. Den fritvoksende hæk skal dog også regelmæssigt foryngelsesbeskæres, men det er knapt så vigtigt, at det sker hvert år og hvornår på året det bliver gjort. 
  • Belægninger.
    Vælg en belægning med smalle og få fuger. 
  • Inddel haven i vedligeholdelseszoner. Det mest plejekrævende placeres tæt på terrassen, hvor man opholder sig ofte og har nemt ved løbende at få fjernet uønskede vækster. Længere ude i periferien af haven vælges f.eks. grupper af blomstrende buske med effektivt bunddække under. 

 

 

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar