Verdens flotteste græsplæne

oprettet d. under Havearbejde, Anlæg af have

Verdens flotteste græsplæne
Verdens flotteste græsplæne
Verdens flotteste græsplæne

.... er det måske ambitiøst at stile efter, men her er et par tips til hvordan du passer din græsplæne, så den trives bedst muligt. 

  • Slå græsset 1-2 gange om ugen i perioden slut marts til slut oktober. Kniven på din græsslåmaskine skal være skarp. 
  • Slå ikke græsset for kort. Dette skal du være særligt opmærksom på i start- og i slutperioden.
  • Hold kanten på græsplænen skarp. Så ser plænen bare meget mere velplejet ud.
  • Gød græsplænen 1-2 gange om året. Særligt hvis du opsamler græsafklippet, da du så fjerner næringsstoffer fra plænen. 
  • Riv visne blade væk fra plænen i efterårsperioden. Hvis der kun ligger et tyndt lag, kan du dog slå dem med græsslåmaskinen og lade afklippet formulde på plænen. Et tykt lag blade skal rives sammen og lægges enten i bedene eller på komposten.

Skal du anlægge en ny plæne overvejer du måske om du skal så en ny plæne eller udlægge rullegræs? 

Rullegræsset er selvfølgelig dyrere i anlæg end græsfrø, men du får til gengæld en flot grøn og tæt plæne fra start og du undgår en startperiode hvor en del ukrudt ellers kan få lov at spire. Over tid kan den såede græsplæne sagtens blive lige så fin som græsplænen der er startet med rullegræs. Det kræver bare lidt tålmodighed og lidt lugearbejde. Det meste af det fremspirende ukrudt, kan ikke tåle at blive slået, så det vil forsvinde af sig selv. 

På billederne her udlægger Tina og Christian rullegræs ved 4 prøvehuse for Huskompagniet. Der skal holdes åbent hus i disse huse her i påsken, så her var det vigtigt med en grøn plæne så hurtigt som muligt. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar