Plantning af stauder i grus

oprettet d. under Havearbejde, Anlæg af have

Plantning af stauder i grus
Plantning af stauder i grus
Plantning af stauder i grus

I disse dage arbejder Lene og Tina med plantning af stauder i Fredens Anlæg i Odense. Vi har ryddet kraftigt op i randbeplantningen mod Skibhusvej og Døckerslundsvej i efteråret 2016, anlagt et par trapper og plantet træer og buske. Stauderne har vi bevidst valgt at vente her til foråret med at plante. 

Der er stor fokus på hvordan staudeanlæg bedst anlægges og efterfølgende passes. Odense Kommune ønsker selvfølgelig det smukkeste anlæg til den billigste pris. Og her tænkes også på den efterfølgende drift. Vi planter stauderne i 10 cm. vasket grus 0-6 mm. Erfaringer viser, at stauderne etablerer sig fint under disse forhold. Gruset sikrer, at der ikke kommer lys til evt. ukrudtsfrø i jorden. Og hvis først stauderne er etableret og begynder at brede sig, er succesen sikret. 

Vi glæder os til at følge projektet hen over sæsonen, hvor store rabatter bestående af stauder og prydgræsser vil afløse hinanden i blomstring. 

Som I ser på billederne, er det krokus der sætter dagsorden her i foråret. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar