Covid-19: Vi holder virksomheden åben, læs mere her

 

Dyrk din egen mistelten

oprettet d. under Havearbejde

Dyrk din egen mistelten
Dyrk din egen mistelten
Dyrk din egen mistelten
Dyrk din egen mistelten

Misteltens botaniske navn er Viscum album. Det er en stedsegrøn busk, som kan blive op til en meter i diameter. Det er en halvsnylter, som selv laver fotosyntese via sine grønne blade, mens den stjæler vand og mineraler fra sit værtstræ. 

Vores gartner Bendt har eksperimenteret med at lave sine egne mistelten hjemme i haven. Det er netop nu her i marts og april, du skal ud og finde bær som du kan fastgøre på dit værtstræ og her får du opskriften.

I løbet af vinteren er misteltenens frugter blevet hvide og gennemsigtige. I hvert bær findes fra et til tre grønne frø. Disse frø ligger i en slimet geléagtig substans. Vær opmærksom på, at frøet ikke kan klare mere end 2-3 døgn i mørke, før de mister spireevnen. 

De modne frø smøres forsigtigt ind i et grenhjørne på det valgte værtstræ. Misteltenens værtstræer kan være f.eks. paradisæble, æble, pære, røn, lind, tjørn og birk.  De spirer bedst på samme art som frøet er taget fra. 

Der skal sættes en del frø på træet, da succesraten ikke er så høj. 

Når træet er podet med frø, er der kun tilbage at vente. 

Det første år efter podningen ser man blot et par grønne blade, hvert år vil der for enden dannes endnu et grenpar, så det går ikke så hurtigt. 

Der er således ikke udsigt til at man kan kysse under sin egen mistelten før om ca. 4 år :-)


Kommentar(er) 3

  • Randi Hoffmann
    Randi Hoffmann

    Kære mistelten- nysgerrige. Jeg har haft held med at \"så\" en mistelten på vores Mispel træ. Så skift er sandsynligvis muligt. Bh Randi

    Svar

  • Anlægsgartner Th. Skov Larsen
    Anlægsgartner Th. Skov Larsen

    Hej Lars! Jeg har ikke selv nogen erfaring med birk. Men som du siger, skal grenene være forholdsvis kraftige. Held og lykke med projektet!

    Svar

  • Lars Pedersen
    Lars Pedersen

    Jeg har med held sået mistelten på valnød. Frøene kom fra Knuthenborg, så jeg er ret sikker på at de kom fra birk. Jeg har lige købt frø i England, og skal så dem på fortrinsvis birk, ved vores sommerhus. Problemet med birk er bare at de ofte taber mange grene i blæsevejr. Har du nogen erfaringer med pladsering af frøene ? Skal man vælge grene af \"fingertykkelse\" så der er mindre risiko for at træet \"fælder\" grenen ?

    Svar

Skriv din kommentar